MED MERE END 80 ÅR PÅ BAGEN har vi lært et
og andet om badmintonklubbernes
udfordringer og behov

Historien om RSL går helt tilbage til 1928, hvor virksomheden blev grundlagt i London under navnet Reinforced Shuttlecocks Ltd.

I mere end 50 år blev de verdensberømte fjerbolde fremstillet på fabrikken i Kent, indtil man rykkede til Kina, hvor der blev indgået et partnerskab med D.H. Shuttlecocks Group.

Efter mere end 80 år på markedet er RSL stadig verdens førende producent af fjerbolde; nu med hovedkontor i Hong Kong og salgskontorer over det meste af kloden.

Salgskontoret for Europa, RSL Europe, har til huse i København og Odense og er et 100% ejet datterselskab til D.H. Shuttlecocks Ltd.

Som badmintonklub handler I med andre ord direkte med vores danske team af erfarne medarbejdere på det europæiske hovedkontor.

De mange års succes har aldrig fået RSL til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Tværtimod. Innovation og produktudvikling har alle dage været og er fortsat en vigtig drivkraft for virksomheden.

Derfor er du også sikker på, at de bolde og det udstyr og tøj, der bærer RSL-logoet, er helt fremme i forreste linie.

Og oftest lidt længere.

Hvem er RSL Europe teamet?